Hovedmenu
Gør golfturen sjovere med smarte golf apps

Gør golfturen sjovere med smarte golf apps

Af d. 15. dec, 2018 i Artikler | Ingen kommentarer

Er du blandt de mange golfentusiaster? Så er det måske på tide at prøve de smarte apps. Disse er nemlig lavet og tilpasset sporten. Der er både baneguides, scorekort, afstandsmåler og meget mere. Så det er bare med at prøve dem af.

Hold styr på scoren med GolfBox

Vil man gerne have et simpelt overblik på golfbanen, er GolfBox den helt rigtige kandidat. Med denne app kan man eksempelvis bestille starttid på forskellige baner. Det har da aldrig været nemmere. Er man fire mand, tilføjer man blot de fire navne. Derefter godkender man tidsbestillingen. Så er den klaret. Direkte fra telefonen.

Samtidig kan man benytte sig af funktionen ”scorekort”. Med denne funktion, kan man angive sine slag for hvert eneste hul. Så behøver man hverken noget at skrive med eller på. Da telefonen typisk er i lommen uanset hvad, er det ganske smart med denne app. Og man snyder selvfølgelig ikke. Golf er trods alt en sport for gentlemen.

Man kan ligeledes se statistikker. Her kan man følge sin udvikling gennem X antal runder. Det er både muligt at se gennemsnitsscore samt værste og bedste runde. På den måde kan man se sin udvikling og i det hele taget følge med. For man vil jo gerne udvikle sig lidt.

Bevar overblikket med GLFR

Med GLFR appen er der gode muligheder for lidt af hvert. Har man lyst, kan man downloade en baneguide hjemmefra. Så har man et godt overblik over banen. Samtidig kan man forberede sin taktik på forhånd. Disse informationer er opmålt af specialister, så man som bruger kan regne med dem. Når man åbner baneguiden, får man et fint billede af den bane man kigger på. Nemmere bliver det ikke.

Da alle smartphones i dag har GPS, er her endnu en lille smart funktion. Det er nemlig muligt at måle afstanden til stort set alt på banen. Direkte fra din egen position. Det er bare frem med telefonen, og så fortæller den dig det, du vil vide. I GLFR er der også scorekort. Man kan derfor nemt holde styr på scoren samtidig på telefonen.

Vil man gøre sin golftur lidt mere overskuelig, er det bare med at finde den rigtige app. Både GolfBox og GLFR er meget populære og helt sikkert værd at give en chance. Det er bare med at finde det, der passer bedst til dig. Så skal golfturen nok blive lidt sjovere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rettigheder til alle billeder og tekster er forbeholdt Meregolf.dk. Ingen af delene må benyttes uden forudgående aftale med ejeren af hjemmesiden.